Vision

I denne strategi lægges der op til en målrettet udvikling af Qaasuitsup Kommunia. Den nye vision angiver retningen og succeskriterierne i årene fremover:

I Qaasuitsup Kommunia er der plads til mange forskellige mennesker, oplevelser og udvikling.
I respekt for vores livsgrundlag - den storslåede natur, de naturlige ressourcer, den unikke kultur - skaber vi plads til nyt liv, nye fællesskaber, en bæredygtig moderne udvikling og hinanden.


I verdens største kommune er der plads - plads til oplevelser, plads til udfoldelse, plads til mennesker og fællesskaber, plads til at være menneske, plads til hinanden og plads til at leve det gode liv. Slogan:

Qaasuitsup Kommunia: Vækst gennem mangfoldighed.

Qaasuitsup Kommunia er en rummelig kommune både på et fysisk, men også menneskeligt plan.

Visionen er det overordnede mål for Qaasuitsup Kommunia, som alle andre politikker og indsatser sigter mod. Visionen handler grundlæggende om, hvad Qaasuitsup Kommunia skal leve af og prioritere i fremtiden. Men også om, hvordan man kan forene kommunens kræfter i udviklingen af kommunen.

Visionen bygger på fire værdier, der markerer det særlige ved Qaasuitsup Kommunia. De fire værdier udspænder visonen for, hvad Qaasuitsup Kommunia skal kendes - og elskes - for i fremtiden. Alle initiativer i kommunen skal kunne ses i sammenhæng med de fire værdier.

De fire grundlæggende værdier i Qaasuit-sup Kommunia er:

  • Fællesskab
  • Læring
  • Mangfoldighed
  • Gæstfrihed

Qaasuitsup Kommunia ser fællesskab som en del af vores kulturelle identitet. Det er igennem fællesskab, at vi får tryghed og motiveres til at tage ansvar. 

Der skal være fokus på læring, for at kunne drage nytte af de mange muligheder fremtiden vil bringe.

Nordvestgrønlands styrke ligger i mangfoldigheden - vores enestående natur, årstidernes skiften, de naturlige ressourcer, oplevelsesmulighederne, de levende kultursamfund. Den skal vi bevare og fastholde i fremtiden.

Ved at fokusere på gæstfrihed kan vi bygge videre på den traditionelle nordvestgrønlandske venlighed, varme og åbenhed.

Ankomst til llulissat

Avannaata Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.avannaata.gl · E-mail: plania@avannaata.gl · Tlf.: +299 70 18 00
Kommune Qeqertalik · Postboks 220 · 3950 Aasiaat · Grønland · www.qeqertalik.gl · E-mail: plan@qeqertalik.gl · Tlf.: +299 70 19 00
Sidst redigeret 25-8-2017