Kulturarv og bevaring

Vores fælles kulturarv er med til at fortælle, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Den skal bevares til næste generation.


Der har været mennesker igennem flere tusinde år i Nordvestgrønland. Kulturarven omhandler disse spor efter menneskers virksomhed og forskellige kulturer, som man finder i byer og det åbne land.

I byerne og bygderne er kulturarven ofte bygninger eller særlige bygningsmiljøer, hvorimod kulturarven i det åbne land oftest er i form af fortidsminder eller kulturlandskaber, fra de forskellige inuitkulturer, der har haft bopladser her. 

I Qaasuitsup Kommunia er kulturarven højt prioriteret og kommunen ønsker at skabe en større forståelse og bevidsthed for den fælles kulturarv og sikre, at disse værdier ikke går tabt, men bevares for eftertiden og til den næste generation. Ikke kun kulturarv af ældre dato eller særligt byggeri, men også nyere bygninger eller bygningsmiljøer der fortæller en historie fra f.eks en bestemt periode har værdi.

Gennem registrering, formidling og oplysning ønsker Qaasuitsup kommunia i samarbejde med museerne at være med til at skabe en større interesse, forståelse og omtanke/kærlighed til de fælles fortidsminder, ældre bygninger og bymiljøer end tilfældet er i dag.

De mange historiske bygninger og bygningsmiljøer er med til at give en by eller bygd særpræg og identitet og kan betragtes som en vigtig samfundsmæssig ressource. Både som attraktive turistmål for de mange turister, der hvert år besøger kommunen, men også i forhold til borgernes daglige trivsel.

Det vi nogle gange opfatter som helt almindeligt kan fortælle en vigtig historie fra en særlig periode. De grønlandske GTO typehuse fra 1950’erne og 1960’erne er et godt eksempel på noget sådant. På grund af de særligt gunstige klimatiske forhold og tørre klima vil mange af disse bygninger kunne renoveres og moderniseres for eftertiden.

I hver af kommunens byer eller bygder vil der være talrige eksempler på byggeri eller bygningsmiljøer, der må anses for at være historisk værdifulde og enestående og dermed bevaringsværdig kulturarv. 

Det bebyggede miljø er en af de mest håndgribelige manifestationer af lokal historie og rummer fortællinger, der kan være en vigtig nøgle til at styrke lokal identitet og binde borgerne sammen på tværs af interesser. 

Der findes enkelte steder i verden, der vurderes til at have en helt særlig eller enestående bevaringsværdi på tværs af nationale eller geografiske skel. Ilulissat Isfjord, Kangia, er et af disse steder og udpeget som verdensarvsområde. UNESCO’s verdensarvskonventionen har til formål at bevare verdens enestående natur- og kulturarv for kommende generationer. Ilulissat Isfjord blev udpeget som verdensarvsområde i 2004, fordi den er et enestående naturfænomen og et eksempel på et stadium i jordens historiske udvikling fra den sidste istid i den kvartære periode. Der er gjort interessante arkæologiske fund ved Isfjorden, der dokumenterer, at den gamle boplads Sermermiut har været beboet igennem 4.400 år.       

En forudsætning for at vi i fremtiden alle bliver bedre til at passe på de fælles værdier er, at vi har adgang til og bedre viden om dem. Qaasuitsup Kommunia ser derfor en vigtig opgave i at formidle viden om kulturarven – fortidsminder, bygninger og bymiljøer – til en bredere kreds. Kulturarven skal gøres sanselig og levende i fremtiden. Brug af moderne teknologi – sms, hjemmeside, 3D teknologi etc. - er en af de måder vi vil kunne opnå dette på.

Men også ved at involvere de ældre borgere, der ofte er i besiddelse af vigtig viden om vores fortid og historie vil vi kunne gøre kulturarven levende og vedkommende.

Udsigt over Ilimanaq

Avannaata Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.avannaata.gl · E-mail: plania@avannaata.gl · Tlf.: +299 70 18 00
Kommune Qeqertalik · Postboks 220 · 3950 Aasiaat · Grønland · www.qeqertalik.gl · E-mail: plan@qeqertalik.gl · Tlf.: +299 70 19 00
Sidst redigeret 25-8-2017